Indlæggelse af operationspatienter
Vi har mulighed for at indlægge patienter til særlig behandling, udredning og operation.
Patienterne kan afleveres om morgenen og hentes igen, når de er stabile nok til hjemsendelse.
Operationspatienter skal møde fastende, dvs. de må gerne få aftensmad dagen før indlæggelse. Natten over skal der kun være adgang til vand. Ved ankomst til klinikken er det en fordel, at hunde er luftet godt.
På Holsted Dyreklinik har vi separate rum til indlæggelse af hunde og katte. Du er altid velkommen til at følge dit dyr ind til buret. Vi har lune fleecetæpper og sørger for varmebehandling i form af elektrisk varmetæppe til kattene, gulvvarme i hundeburene og indpakning under bedøvelse og opvågning. Du er også velkommen til at medbringe dyrets eget tæppe eller noget, der dufter af dig for at skabe større tryghed.
Når dit dyr er vågnet af bedøvelsen, kontakter vi dig og aftaler en tid til hjemsendelse.


Luka, som blev ramt af toget, ligger til opvågning i hunderummet.